Forside
Skoven Juletræer Private/Firmaer Skoler/Institutioner Booking Nyt Kort Kontakt

Fæld selv eller vælg

Åbningstider

Julearrangementer

Hestevognstur

Juletræspriser

Pyntegrønt

Firma juletræstur

Christmas trees

Juletræsarrangementer til skoler og institutioner

Spis juletræet

Billedgalleri

Skovens honning

 




Det spiselige juletræ

Opskrifter fra:

Signe Rømer
www.heksekosten.dk
Nygade 28 - DK8600 Silkeborg

Man kan sagtens nyde pynten på dette smukke juletræ, der ikke kun er skøn at skue, men også sundt og sødt at spise. Velbekomme.




LAKRIDSMARCIPAN STAMMER: Bland din marcipan med lakridsekstrakt pulver, form den som en lang stamme og dyp den i hvid chokolade. Drys tilsidst med lakridspulver. Du kan eventuel købe lakridsmarcipanen færdig og selv forme og dyppe. Eller springe helt over og købe stammerne færdiglavet. Snoren sættes i med en stoppenål.

SUPERFRØ MEDALJER: 1 dl. superfrøblanding, 1dl. vand og 1 knivspids himalaya salt. Det hele røres sammen og står og trækker i 15 min. Lægges derefter på plade i den form, man ønsker, flades godt ud, jo tyndere jo mere sprød. Husk at forme et hul med fingeren til snoren, de skal hænges op i. Bages cirka 25 min. v. 175 grader. Her er brugt Heksekostens glutenfri knækbrødsblanding.

ORANGE STJERNER: 10 dadler, 3 spsk. flydende kokosolie, 10 spsk. strøgne fint kokosmel, 1 spsk. kakao, 12 dråber æterisk appelsin olie. Det hele blendes og rulles ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 3-4 mm., stilles på køl og stikkes ud med en stjerneform, drysses med morgenfrue blomster og malede gojibær. Appelsinolie kan eventuel erstattes med 8 dråber pebermynteolie eller 1 strøget tsk. instant kaffe og lidt kanel eller 1 strøget tsk. lakridsekstrakt pulver - Kan pyntes med pebermynte, kornblomster, kaffe med rå kakaopulver eller engelsk lakridspulver. Guldsnoren stikkes igennem med en stoppenål.

PEBERNØDDER I MIDTJYLLANDS AVIS:
4 sorte peberkorn
2 stk. hel nellike
6 stk. allehånde
1 tsk. finrevet ingefær /eller stødt tørret

ingefær
2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. vinstensbagepulver
375 gr. mel (fx. 2/3 boghvedemel og 1/3 rismel)
125 gr. koldt smør i tern (erstat med kokosolie)
2 spsk. sirup
1 æg
4 spsk. piskefløde (erstat med havrefløde)
125 gr. mørk muscovado sukker
 
1:
Rist peberkorn, allehånde og nellike let på en tør, hed pande. Stødes til pulver i en morter og sigtes ned i melet.
2:
Melet blandes godt med alle krydderierne, bagepulveret og smørret/kokosolien.
3:
Sirup, æg, muscovado sukker samt fløde piskes godt sammen og æltes med melet. Dejen stilles på køl i min. 1 time.
4:
Dejen deles i boller, rulles ud i pølser og skæres til pebernødder. Drej ’pølsen’ hver gang du har skåret, og få derved forskellige størrelser og former.
5:
Lægges på bagepapir på en bageplade og bages i en forvarmet ovn i 8-10 min. ved 200 grader.-
Læg pebernødderne i et kræmmerhus lavet af avispapir og pyntet med glansbilleder af julemænd.

TØRREDE ÆBLERINGE:
1:
Udhul Belle de Boskop æbler og skær dem tynde skiver.
2:
Læg skiverne på en bagerist og tør dem ved ca. 100-150 gr. i 1-1 1/2 time eller til de er sprøde.
3:
Smelt en god mørk chokolade og dyb halvdelen af æblet deri.
4:
Inden chokoladen er helt tør, drysses æbleringe med kanel eller sød paprika.
5:
Put æbleringene i køleskabet og når chokoladen er helt stivnet. Et julebånd trækkes igennem hullet og æbleringen er klar til at blive hængt på juletræet.

HONNINGKAGER: 
1:
Honningkagen ( Heksekostens skiveskåret ) stikkes ud i det antal hjerter man skal bruge.
2:
Smelt en god mørk chokolade og vend hjerterne deri så chokoladen dækker hele hjertet.
3:
Hak kandisseret ingefær og drys hjerterne med det.
4:
Stil det i køleskabet og når hjerterne er helt tørre, brug da en tyk nål med seglgarn i og stik det igennem hjerter. Bind en knude så garnet danner en løkke og det er klar til at hænge på juletræet.

MARCIPAN DADLER:
10 store dadler
50 g marcipan
100 g 85% chokolade
rå kakaopulver 

1:
Skær dadlerne halvt over, så man kan tage stenene ud. 
2:
Skær en lille skrive marcipan og put den ind i dadlen og luk den til. 
3:
Smelt chokoladen over vandbad og dyp dadler i chokoladen, læg dem på et stykke bagepapir og drys dem med rå kakaopulver.

PIGEON ÆBLER:
Bind en rød sløjfe om æblerne og hæng dem på træet.

LAKRIDSRØDDER:
Saml nogle stykker og bind en snor omkring - og hæng dem på træet.

JULESTOKKE:
Smager dejligt af pebermynte og pynter på juletræet. Kan købes overalt - eller lav dem selv, hvis du har tid.




Signe og Søren med det spiselige juletræ