Orienteringsløb

Find vej i Kærehave skov er en del af ”Find vej i Danmark” – www.findveji.dk

Idrætsgrenen orientering handler ikke mindst om at finde vej. Har du prøvet “Find vej i (din by, skov eller andet område)” en gang eller to og har mod på mere, so kontakt evt. den lokale orienteringsklub for at blive endnu bedre til – og gøre det endnu sjovere – at finde vej i skoven, parken eller byen.

Download: Let rute
Download: Rute med alle poster

Kærehave skov er en privatejet. Adgangsreglerne er imidlertid de samme som i offentlig skov, det betyder at der er fladefærdsel og man må færdes udenfor veje og stier, dog er skoven kun åben fra kl 6.00 til solnedgang. Der har siden 2012 været en aftale mellem ejer og Kommunen. Skoven har 2 bålhytter og åbne skovbaser, der kan bookes, samt en 300m lang Naturfitnessbane. Kontakt ejer Søren Paludan for eventuelle arrangementer. Følg i øvrigt skoven på facebook.

Mobil-Quiz Har du din smartphone med, kan du teste din paratviden og dyste på både tid og viden, mod venner og familie eller klassekammarater. Scan QR koden her eller find Kærehave Skov på www.findveji.dk. Du tilsendes et startlink og ved hver post indtaster du bogstavkoden fra postskiltet for at få opgaven frem på mobilen. Systemet holder styr på point og tidsforbrug, og du får en mail med dit resultat når du er i mål. Opgiver du at finde posten kan du taste PAS, og få opgaven frem på mobilen alligevel. Systemet er velegnet til tværfaglig undervisning eller som et sjovt familie- eller fødselsdagsløb. Alle kan nemlig få adgang til at oprette Quiz-ruter og lægge opgaver ind på posterne. Skriv til findveji@do-f.dk for at blive oprettet.

Vi håber, at I vil få glæde af et af de mange tilbud der er i Kærehave Skov. Rigtig god fornøjelse!